Vi kommer nok aldrig til et stadie i Danmark, hvor der i et byggeri gøres plads til, at dragen kan flyve igennem. Eller hvor byggepladsen udvælges efter anvisning af en Fung Shui vejleder. Dette sker ikke sjældent, når der bygges nye hovedsæder mv. i Hong Kong og andre steder i Østen. Dog bliver vi her i det kolde nord stadig mere åbne for, at der findes mere mellem himmel og jord, end det blotte øje kan se. Og vi bliver stadig bedre til at inddrage det og mærke efter vores mavefornemmelse.
Drejer det sig bare om mavefornemmelse?
Når nogen taler om spiritualitet, handler det nemlig ofte om noget så enkelt som at være i kontakt med sin mavefornemmelse. Hvem af os har ikke prøvet at vi lige tænkte på en, og så ringer vedkommende umiddelbart efter. Eller at man har gjort noget, hvor ens intuition fortalte, at man ikke skulle gøre det, men man lyttede ikke og efterfølgende fortrød det?
Spiritualitet i Millionærklubben
I tirsdagens udgave af millionærklubben var Rikke Hertz (tidligere Management konsulent – i dag spirituel businessvejleder) på besøg. Besøget skabte livlig debat, både i studiet, men også i chatten. Ikke overraskende var der mange meninger om det at bruge spiritualitet i erhvervsmæssig sammenhæng. Chatten var meget aktiv af desværre hovedsagligt spyddige kommentarer.
Kold business, bløde værdier eller en kombination?
Jeg tror på, at en kombination af sund fornuft, analyser, research og det at mærke efter, samt evt. hente ekstra guidning, er det optimale miks, når en virksomhed skal træffe beslutninger. På de kurser, jeg har været på hos Rikke Hertz, har der deltaget flere virksomhedsledere, som har fået en aha oplevelse, og det af den gode slags.
Jeg tror på, at ordentlighed, nærvær, empati og respekt for vores medmennesker og naturen bliver stadig mere væsentlige faktorer i ledelsen af fremtidens vindervirksomheder. Jeg er enig med Rikke Hertz, når hun siger, at hun tror at udviklingen går fra primær fokus på kun målbarhed til fokus på mere mærkbarhed. At den teknologiske tidsalder, skifter eller flytter fokus til en mere intuitiv tidsalder. Sammenhængen af ovenstående, støtter også så fint op om mere bæredygtige udvikling.
Den spirituelle CEO
For knap et år siden udkom Erick Thürmers bog: Den spirituelle CEO, som blev præsenteret til et stort business arrangement på Aarhus BSS. Både hans indlæg og min læsning af bogen har været til stor inspiration for mig. For de af jer, som er åbne for ny inspiration på feltet, kan jeg varmt anbefale Erick Thürmers bog. Den er en hudløs ærlig fortælling om, hvordan han arbejder målrettet og med inspiration fra noget, der er større end ham selv. Han fortæller om at arbejde målrettet efter mulighederne i 3D print. Om at turde være meget visionær og være firstmoover. Om en gammeldags bestyrelsessammensætning, som ikke er åben og lydhør for nye og alternative måder at arbejde på.
For de af jer som ikke kender Thürmer Tools kan jeg fortælle, at virksomheden har været på lidt af en rejse de senere år, og har netop modtaget Børsens Gazelle pris – stor respekt fra min side. Ja, jeg er fan af deres måde at drive virksomhed på.
Kommentér meget gerne, hvis du har lyst kunne være spændende at få lidt feed back og dialog. Rigtig dejlig fredag og weekend derude.
Sendt fra min iPhone