Nye krav til bæredygtighedsrapportering – kort fortalt…

Opdateret 16. november 2022.

EU’s Taksonomi, CSRD – ESG, hvordan er sammenhængen og hvornår??

Med risiko for at blive kaldt ESG nørd, har jeg dykket ned i et hav af artikler om EU taksonomien. Og nej, det er ikke for sjov, at jeg er ved at tage en tungere ESG certificering, området er utroligt komplekst. Selv om det for nogle virksomheder er “lige om lidt”, er der fortsat stor usikkerhed om detaljerne. Jeg arbejder oftest med SMV virksomheder, og her træder de nye krav først i kraft i 2026, så her haster detaljerne ikke helt så meget. Men en af mine aktuelle kunder, er en C+ virksomhed, og derfor er jeg nødt til at blive helt skarp på, hvad der skal ske NU – og det er så straks mere komplekst. 

I det følgende vil jeg (på en forhåbentlig overskuelig måde) delagtiggøre jer i fakta – kort fortalt. Der er links til de hele, for de af jer som har lyst til at fordybe jer yderligere.

Hvad er CSRD?

Det er en forkortelse af Corporate Sustainability Reporting Directive.

Hvornår træder den nye lov i kraft?

CSRD – nyt ESG-direktiv endelig vedtaget af EU parlementet 10.11.22. Herefter mangler kun godkendelse fra Det Europæiske Råd, som forventes at vedtage forslaget 28. november, og direktivet træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen. Fra 1. januar 2024 for de største 50.000 virksomheder i EU fremover offentliggøre data for deres samfundsmæssige og miljømæssige påvirkninger. Reelt vil direktivet dog med tiden påvirke også små og mellemstore virksomheder, da de store virksomheder har brug for tal fra deres værdikæder for selv at kunne rapportere.

Kilde: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2022/november/nyt-direktiv-kan-blive-en-fordel-for-danske-virksomheder–men-det-kraver-en-ting/

Hvilke virksomheder gælder det for? 

Anvendelsesområdet for den nye lov om bæredygtighedsrapportering (CSRD-direktivet) er:

De største danske virksomheder skal i forbindelse med deres årsrapport redegøre for virksomhedens arbejde med samfundsansvar. Reglerne følger af årsregnskabslovens § 99 a og omfatter alle store virksomheder i regnskabsklasse C og alle virksomheder i regnskabsklasse D.

Store virksomheder i regnskabsklasse C er virksomheder, som i to på hinanden følgende år overskrider to af følgende størrelser:

  • En balancesum på 156 mio. kr.
  • En nettoomsætning på 313 mio. kr.
  • Et gennemsnit antal fuldtidsbeskæftigede på 250.

Der vil desuden skulle udvikles ”separate, proportionale” krav for børsnoterede SMV’er, som gives yderligere tre år til at blive klar.

Kilde: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2021/april/det-nye-eu-direktiv-om-baredygtighedsrapportering/

Hvad skal der rapporteres om?

Forslaget omfatter obligatorisk ESG-rapportering, begrænset tilsagn og digital rapportering

Seks klima- og miljømål

Taksonomi Forordningen definerer seks klima- og miljømål, som økonomiske aktiviteter kan bidrage væsentligt til, for at blive klassificeret som klima- og miljømæssigt bæredygtige:

  • Modvirkning af klimaændringer
  • Tilpasning til klimaændringer
  • Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
  • Omstilling til en cirkulær økonomi
  • Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
  • Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

De seks mål skal suppleres af tekniske screeningskriterier med minimumskrav for, hvornår en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage til de enkelte mål.

De tekniske screeningskriterier for de to første klimamål: modvirkning af klimaforandringer og tilpasning til klimaforandringer, finder anvendelse fra den 1. januar 2022, mens de resterende fire miljømål først finder anvendelse i 2023. Den delegerede retsakt for de to første klimamål blev endeligt vedtaget i december 2021. 

Kilde: https://www2.deloitte.com/dk/da/pages/audit/articles/new-proposal-for-a-corporate-sustainability-reporting-directive.html

Krav til rapporteringsform:

De foreslåede ændringer indbefatter endvidere blandt andet:

  • Oplysninger og ESG nøgletal i bæredygtighedsrapporten skal ”tagges” og dermed kunne maskin aflæses.
  • Bæredygtighedsrapporten skal underkastes verifikation af 3. part med afgivelse af erklæring
  • Virksomheden skal give informationer om – blandt andet – dens bæredygtighedsstrategi, risiko – og væsentlighedsvurdering; mere detaljeret end hvad der er favnet af lovkravene i dag
  • Der kommer konkrete data, som alle virksomheder skal rapportere på indenfor både E, S – og G delen
  • Der kommer også på sigt sektor specifik rapporteringskrav

Og for SMV segmentet kommer der ligeledes på sigt frivillige standarder at bruge til deres rapportering.

Kilde: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig-ny/virksomhedsregler-og-varktojer/csr-etisk-ansvarlighed/national-csr-lovning/

EU: https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/company-reporting-and-auditing/company-reporting/corporate-sustainability-reporting_en

Deloitte: https://www2.deloitte.com/dk/da/pages/audit/articles/new-proposal-for-a-corporate-sustainability-reporting-directive.html

Finanstilsynet: https://www.finanstilsynet.dk/Tilsyn/Information-om-udvalgte-tilsynsomraader/Baeredygtig_finansiering/Taksonomiforordningen

EY: https://www.ey.com/en_dk/sustainability/realize-potential-esg-plus?WT.mc_id=10816219&AA.tsrc=paidsearch

Dansk Erhverv: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2023/januar/csrd–oftest-stillede-sporgsmal/

Leave a Reply

Up ↑