Jeg er glad, glad fordi der er sket en del på bæredygtighedsfronten siden sidste CIFF modemesse. Mange modevirksomheder agerer nu mere bæredygtigt. Bæredygtig mode er mere in end nogensinde tidligere, men der er stadig lang vej. Nu er det efterhånden forbrugerne generelt, som hænger mest i bremsen, ved ikke at tænke bæredygtighed ind i deres valg, når de købe tøj og sko.
Nyt sektorsamarbejde i modebranchen
Ikke mindst det nye sektorsamarbejde mellem 10 af de største/førende modevirksomheder, faciliteret af Miljøministeriet, giver nyt håb. Deltagerne er bl.a. DK Company, Salling Group, aiayu og Ganni. Fokuset og samarbejdet giver fortrøstning om, at der nu for alvor kommer til at ske noget på området.

Min gang rundt på CIFF messen vidner dog ikke som udgangspunkt om virksomhederne fortæller at de arbejder med bæredygtighed. Men kigger man grundigere efter, er der noget her og der. Bl.a. hos Dk Company, der havde en planche i deres ene showroom, som fortæller lidt om nogle af deres tiltag.
Mange tiltag på vej
Og som noget nyt for mig, mødte jeg flere virksomheder, som åbner op for at slutbrugere kan sælge sine varer via brandets webshop. Fx børnetøjsbrands som Verre de terre og Miniature. De to brands er desuden langt i deres bæredygtige tiltag. Begge brands har altid gået op i, at deres produkter kan holde længe, og de har nu begge koblet mange flere andre bæredygtighedstiltag på. Af andre gengangere var reparations kits (fx. hos ANDERSEN-ANDERSEN), tilbud om gratis reparationer (fx. aiayu), og brug af hamp i stedet for bomuld – dyrere men væsentlig mere bæredygtigt. Det kommertypisk fra nærområder, er mere holdbart og ikke så vandkrævende i produktionsprocessen (fx Hemp-Copenhagen):
Har du fået interesse for at vide mere om nogle af de tiltag der gøres for at nedsætte modebranchens aftryk på miljøet, har DR netop sat fokus på området i denne udsendelse: Den grønne optur: Kan vi klæ’ os grønt?
Skal I også i gang med den bæredygtige omstilling?
Har du en tekstilvirksomhed eller anden SMV virksomhed, som ønsker at komme igang eller videre med den bæredygtige omstilling? Så er der nu igen puljer at søge via SMV:Grøn, hvor I kan få betalt op til 100% af udgifterne til en bæredygtighedskonsulent. Det kommende ansøgningsvindue er 12.-16. september 2022. Vi har efterhånden hjulpet mange virksomheder med stor succes. Pt. kører vi fire forløb inden for forskellige brancher. Læs gerne eks. her. Det er også muligt at hente referencer fra igangværende virksomheder.
Leave a Reply