Det er med stor taknemmelighed, at vi sender denne jule- og nytårshilsen ud. Efter et udfordrende 2020 og 2021, kan vi se tilbage på 2022 med stolthed og glæde, væksten har været stor.
ESG rapporten
ESG rapportering er vigtig for bæredygtighedsomstilling og investorer. Vi har hjulpet mange kunder i gang, eller videre med deres bæredygtighedsrejse. Nogen helt fra bunden, hvor vi har startet med at kigge ind i virksomheden og vælge verdensmål, andre er startet på rejsen når vi hentes ind, men har brug for konkretisering og hjælp med målsætninger og strategi. For de flestes vedkommende er det endt ud i en ESG rapport, i store træk drevet af fem forskellige ønsker:
- Overblik over forbrug og muligheder for besparelse i denne udfordrende tid med høje energipriser og inflation på alle områder.
- Tiltrækning af arbejdskraft, hvor ESG rapporten er et væsentlig element i employer brandingen.
- Behov for konkret styringsværktøj i forhold til den bæredygtige omstilling
- Krav fra kunder om at der skal foreligge en ESG rapport for at samhandel kan begynde/fortsætte.
- De lovgivningsmæssige krav som de største møder fra 2024, hvor flere gerne vil “øve” sig lidt, før det bliver alvor.
Som det nok kan læses mellem linjerne i ovenstående, drejer det sig om mange forskellige typer kunder, både hvad størrelse og branche angår. Vi har hjulpet alt fra enkeltmandsvirksomhed til et par af de helt store, men hovedparten af vores kunder tilhører SMV segmentet. Her har variationen også været stor, fra mindre handelsvirksomheder til store produktionsvirksomheder.
Vores bæredygtigheds værktøjskasse
Vores efterhånden veludviklede og afprøvede “værktøjskasse” har, igen og igen, vist sig nyttig i arbejdet med at guide og hjælpe virksomheder i gang med deres bæredygtige omstilling, på en overskuelig og “step by step” facon. Vi fik også komponeret en lille videopræsentation i 2022, som forklarer vores tilgang.
Vækst
Vores succes har gjort, at vi pr. 1. september 2022 er blevet to, og lige om lidt er vi 3 personer ansat, der ligger en masse spændende ansøgninger til mig, som jeg vil gennemgå mellem jul og nytår og i det nye år. Dette suppleret med vores etablerede tætte partnerskaber gør, at vores “motor” er stabil og kraftfuld. Oprindeligt var planen “kun” at arbejde med “kolleger” via partnere, men succesen har gjort, at vi er nødt til at være flere fastansatte.
2023
Vi glæder os rigtig meget til at hjælpe eksisterende kunder på vej, og besøge de tidligere kunder, som har ønsket det 1-4 gange om året, for at sikre at de fortsat er på rette spor. Derudover byder 2023 også på et par nye spændende partnerskaber med andre rådgivnings- og revisionshuse. Endelig byder 2023 på opstart af nyhedsbrev og online abonnementsløsning. 2023 starter for mit vedkommende med en bestyrelsesuddannelse, noget flere tidligere kunder og mit netværk har opfordret mig til.
Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår for dig og dine kære, drosler vi stille og roligt ned til juleferie. Vi ses i 2023.
Leave a Reply