Nye regler på vej! Men hvad kan vi forvente?

Del 1 af 4 – de tværgående krav

De bæredygtige rapporterings krav fra EU’s Corporate Sustainability Direktive (CSRD) i ligger endnu ikke helt fast. men der er hjælp at hente. Hos cApung tør vi godt give en fornuftig oversigt over, hvad der ligger i pipelinen baseret på EFRAG’s udkast. De generelle krav skal fra 2024 indgå i alle virksomheders ikke-finansielle regnskaber.

Generelle rapporteringsforudsætninger.

Med udgangspunkt i EU’s CSRD skal disse temaer og overvejelser, indgå som en del af regnskabet for at sikre etn ælles forståelsesramme.

• Dobbelt væsentlighed – Virksomheden skal redegøre for sine overvejelser om hvordan de påvirkes af bæredygtighed og hvordan de selv påvirker bæredygtighed
• Tidshorisont – Det forventes at der i udlægningen af bæredygtighedsrapporteringen vises en forståelse for effekter på den korte, mellem og lange bane. 
• Bæredygtig due diligence – Virksomheden skal vedkende sig FN’s og OECD’s forståelse af due diligence. 
• Den forventelige kvalitet af data – Virksomheden skal vedkende sig gængse  dataprincipper såsom: deres nøjagtighed, at de kan sammenlignes; at de kan verificeres af 3. part, mm.  
• En afgrænsning af værdikæden

Generelle rapportering

Disse krav skal indgå i alle bæredygtighedsregnskaber under CSRD.

1. Basis for forberedelse BP 1 – Det generelle rapporteringskrav dækker over, hvordan virksomheden forbereder bæredygtighedsrapporteringen som helhed.
   1. Her skal der redegøres for scope af virksomhed; udeladt information i henhold til beskyttelsen af intellektuel ejendom; mm.
2. Basis for forberedelse BP 2 – Her skal virksomheden udlægge eventuelle specifikke omstændigheder, der påvirker bæredygtighedsregnskabet som helhed.
   1. Omstændighederne kan være: Tidshorisonter: estimater i forbindelse med værdikæder baseret på indirekte data; usikkerheder omkring estimater og outcomes; ændringer i forberedelsen ift. tidligere afrapportering; tidligere fejl i afrapportering; rapporteringskrav baseret på lokal lovgivning; mm.
3. Governance Gov-1 – Her skal virksomheden klarlægge de administrative, ledelsesmæssige -og rådgivende organer:
   1. sammensætningen af disse organer, deres roller og opgaver; deres ekspertise, mm.
   2. ang. sammensætningen skal det fremlægges, hvorvidt de er eksekutive eller non-eksekutive
   3. ang. sammensætningen skal medarbejderrepræsentanters rolle fremlægges.
4. Governance Gov-2 – Her skal virksomheden redegøre for, hvordan de administrative, ledelsesmæssige og rådgivende organer orienteres om virksomhedens bæredygtigheds aspekter. 
5. Governance Gov-3 – Her skal virksomheden fremlægge om incitamenter, styret af bæredygtighedsprincipper, er en del af de administrative, ledelsesmæssige og rådgivende organers vilkår 
6. Governance Gov-4 – Her skal virksomheden fremlægge, hvordan der arbejdes med due diligence principper fra et bæredygtighedsprincip. 
7. Governance Gov-5 – Her skal virksomheden redegøre for kerneelementerne i sin risikohåndtering og interne kontrolsystemer med hensyn til bæredygtighed.
8. Strategi SBM-1 Under dette punkt skal virksomhedens markedsposition; dets strategi, som relaterer sig til bæredygtighed; forretningsmodel og værdikæde fremlægges. Under dette punkt skal der følge en beskrivelse af:
   1. Kerneproduktkategorier.
   2. Kernemarkeder – opdelt efter geografi eller kundegruppe. 
   3. Total arbejdsstyrke inddelt geografisk. 
   4. Produkter, der ved lokal lov er forbudt i specifikke markeder. 
9. Strategi SBM-2 – Her skal virksomheden redegøre for, hvordan stakeholders interesser og bekymringer bliver taget til efterretning i forbindelse med virksomhedens strategi og forretningsmodel.
10. Strategi SBM-3 – Her skal virksomheden redegøre for, hvordan effekter, risici og muligheder påvirker dens strategi og forretningsmodel.
11. Effekt, Risici og Mulighed håndtering IRO-1 Virksomheden skal fremlægge sine processer for at identificere effekter, risici og muligheder og hvordan disse afgøres til at være væsentlige.
12. Effekt, Risici og Mulighed håndtering IRO-2 – Her skal virksomheden fremlægge, hvilke af de sektorspecifikke rapporteringskrav, der er en del af bæredygtigshedsrapporten.
    1. Såfremt et krav er udeladt af rapporten, skal der indgå en “væsentlighedsvurdering”.
13. Policies DC-P – Virksomheden skal her specificere, hvilke policies, der indgår i væsentlighedsvurderingen.
    1. Formålet er her at tydeliggøre, hvordan virksomheden identificerer, vurderer og håndterer væsentlighedsvurdering.
    2. Der skal indgå en beskrivelse af indholdet af policies; en beskrivelse af deres scope; den øverste ansvarlige, mm.  
14. Actions DC-A – Her skal virksomheden klarlægge hver handling og hvilke ressourcer, der er afsat til væsentlighedsområdet.
    1. Formålet er her at identificere, hvilke handlinger de bruger til at realisere sine politikker. 
15. Målinger DC-M –  Her skal virksomheden fremlægge, hvordan dens bæredygtige tiltag spores og måles.
    1. Formålet er her at skabe gennemsigtighed med, hvordan virksomheden opgør sine fremskridt. 
    2. Det skal tydeliggøres om målingerne valideres af en tredjepart. 
    3. Enhederne som benyttes i målingerne skal forklares tydeligt og simpelt.

Ovenstående er en omskrivning af EFRAG’s arbejde til et spiseligt dansk. På nuværende tidspunkt er det ikke rimeligt at forsøge sig med en præcis gennemgang af rapporteringskravene i CSRD. Den venter vi med til juni, hvor det forventes at Europa kommisionen godkender de endelige krav.

Ønsker du at vide mere om CSRD.

Henvisning tilbage til cApungs startside omkring CSRD: https://capung.dk/corporate-sustainability-reporting-directive-csrd/

European Financial Reporting Advisory Group’s side om udkastet: https://www.efrag.org/lab6

Europa Kommissionen’s side om CSRD: https://finance.ec.europa.eu/capital-markets-union-and-financial-markets/company-reporting-and-auditing/company-reporting/corporate-sustainability-reporting_en