I Bruxelles begynder de forskellige parter at røre på sig. Parlamentet, Rådet, Kommissionen og stakeholders er lige nu i gang med at gøre sig klar til forhandlingerne om de sidste punktummer på Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Sommerferien er rundt om hjørnet og inden juni er ovre vil vi, efter alt at dømme, have styr på de generelle rapporteringskrav.
Europa-Kommissionen har bekendt kulør
Ophavet for hele denne lovgivning ligger jo hos Europa-Kommissionen og det er også dem der først byder ind i forhandlingerne. Fra EU’s side forsøger man at rette reglerne til og implementeringen lettere for virksomheder – i særdeleshed SMV’er. Fredag aften fremlagde Kommissionen et udkast til de endelige rapportering. Et udkast, som både er Kommissionens indspark til trepartsforhandlingerne mellem EU-institutionerne, men en også en indbydelse til en offentlig høringsprocess med interessenter.
CSRD’et er allerede blevet opdateret.
Kommissionen har efter konsultationer med stakeholders og offentlige events, hvor der er blevet givet feedback, imødekommet nogle af de bekymringer . I dette endelige udkast til de bæredygtige rapporteringskrav, har de modereret deres sprog og løsnet lidt for ambitionerne. Fra EU’s side ønsker de at minimere den administrative byrder for virksomheder og sikre en flydende overgang til de nye regnskabsregler. Nedenunder er ændringerne beskrevet i grove træk, det forventes, at det vil reducere administrationsudgifterne til implementeringen for CSRD med milliarder af euro.
Europa-kommissionens ændringer til CSRD
- Væsentlighed: Når der udarbejdes en væsentlighedsanalyse ifm. med bæredygtighedsrapport vil det blive lettere at luge ud i småtingsafdelingen og ikke bruge unødvendig tid på bagateller. Det skal her fremhæves at EFRAG havde i deres udkast lagt op til at kategorierne: de tværgående forudsætninger og rapporteringskrav + klimapåvirkning og dele af egen arbejdskraft skulle rapporteres på uanset hvad dobbelt væsentlighedsanalyse sagde. Nu forventes det at de kun er de to tværgående kategorier der er 100 obligatoriske
- Længere indkøringstid: Enkelte rapporteringspunkter vil have en forlænget implementering. Bla. vil ramte virksomheder med op mod 750 ansætte kunne vente til 2026 med at rapportere på scope 3 udledninger. De er altså ikke ændret på hvilke virksomheder der bliver ramt, virksomheder og særligt SMV’er får bedre tid til at forberede sig.
- Frivillig data: Allerede med det første udkast var der adskillige frivillige datapunkter. Altså datapunkter man kunne rapportere på, hvis man var ekstra langt med bæredygtigheden. I det nye udkast bliver mængden af frivillige datapunkter endnu større.
- Bedre sammenhæng: Kommissionen har også lavet ændringer, som skal skabe en bedre synergi med anden EU-lovgivning og globale initiativer.
Generelt skal det siges, at meget tyder på, at forhandlinger vil resultere i en mere strømlinet implementeringsprocess. Det skal være nemmere for virksomheder at indhente den nødvendige højkvalitetsdata og indrapportere til de rette myndigheder. Bl.a. så har den danske stat og Dansk Industri også fremsat ønsker om automatisering hvor det er muligt, for at mindske bureaukratiet.
Forhandlinger i 11. time
Der er stadig tid til forhandlinger og parterne virker heller ikke til at være langt fra hinanden. EU er som helhed ved at blive mættet af grøn lovgivning. Der skal fokus på implementering og eksekvering af de mange love og planer. Kommissionen er derfor villig til at give de sidste indrømmelser og rykke de sidste kommaer for at få loven færdig. Interessenterne og medlemslande på den anden side af bordet trods alt ikke interesserde i at stå i vejen for grøn omstilling, men lægger alligevel de sidste kræfter i, for at hente de sidste ændringer hjem.
CSRD selvstudie.
Artikel fra Finans.dk om de sidste forhandlinger.
Europa Kommisionens side om forhandlingsprocess omkring CSRD-rapporteringen.
