Der er mange penge “at vinde” til at virkeliggøre jeres strategiske mål
Lige om lidt åbnes der en masse tilskudspuljer. Kendetegnet for dem alle er, at de skal bidrage til at sætte ekstra skub i planer, som måske har ligget i skuffen et stykke tid. Puljerne til bæredygtig omstilling kunne hjælpe jer i gang med fx C02 beregninger, LCA’er, ESG-rapportering eller kompetenceløft på området. Puljerne favner bredt – så det er næsten sikkert, at der er noget, som matcher jeres behov.
Vær på forkant og klar, når puljerne åbner
Vi har her samlet op på de kommende tilskudspuljer. Dem vi selv kan hjælpe jer med er primært SMV:Grøn 2.0, CO2 puljen, SMV: Grønne kompetencer. Her er vi erfarne og flere af vores gennemførte opgaver, er som bonus også mundet ud i en ESG-rapport. De øvrige områder lader vi vores dygtige konkollegaer om. Der er mange specialer og vi mener, at den enkelte virksomhed fortjener den bedste rådgiver inden for det enkelte område.
Brug for sparring?
Vi ved, at der efterhånden er flere kompetente konsulenter i jeres lokale erhvervshus, som kan hjælpe med at guide jer på vej. Vi tager også meget gerne en kaffesnak, og deler ud af vores praktiske erfaringer, og enkle tilgang, så grib endelig fat i os, hvis I vil høre mere. Står I her og nu overfor et akut behov, indenfor vores fagområde, hjælper vi naturligvis også gerne uden puljerne.
Leave a Reply