De oplagte spørgsmål om EU’s CO2-kvoter

Vi har samlet nogle af de spørgsmål vi oftest møder om EU’s CO2-kvotesystem og oveni hatten giver vi også et svar på dem. Savner du yderligere information eller har du flere spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os. Så står vi klar til at hjælpe!

De nærliggende spørgsmål

Hvad er EU’s CO2-kvoter? 

  • På engelsk kaldet “EU Emission Trading System (ETS)”.
  • Ordningen blev oprettet i 2005 og er på mange måder grundstenen i EU grønne politik.
  • I 2021 begyndte ordningen sin fjerde fase ETS og rammer godt og vel 10.000 faciliteter virksomheder i hele EU + Liechtenstein, Norge og Island.
  • Faciliteter i energisektoren, energiintensitive industrier, luftfart og snart også søfart er indbefattet af ordningen.
  • Det anslås at ca. 40% af EU samlede udledninger findes inden for ETS.

Hvordan fungerer handlen med CO2-kvoter

  • Som udgangspunkt kan alle købe og sælge CO2-kvoter som var de en helt almindelig handelsvare også privatpersoner.
  • EU har særlige institutioner, der skal sikre et stabilt marked således at priserne ikke stikker af og man ikke løber tør for kvoter.

Er der et overlap med den nye CO2-afgift?

  • I høj grad. De virksomheder der er indenfor kvotesystemet har en betydelig lavere afgift.
  • Afgiften ligger på 750kr per ton CO2e hvis du står udenfor og 375kr per ton CO2e hvis I er indbefattet af ordningen.

Hvordan fungerer systemet i praksis?

  • En kvote = retten til at udlede et ton CO2e.
  • EU udleverer fra 2021 til 2030 omrking 6,3 milliarder kvoter.
  • Nogle faciliteter modtager kvoterne gratis, nogle gør ikke.
  • Udleder man mindre CO2e end man har ret til kan de overskydende kvoter sælges på EU-drevet børs.
  • Udleder man mere kan de også købes her.
  • Den samlede mængde af kvoter bliver mindre hvert år for at skabe incitamenter for reduktioner i CO2e udledning.

Hvordan kommer man ind i kvotesystemet?

Hvad byder fremtiden frem til 2030 på?

  • System er en teltpæl i EU’s klimaambitioner for 2030.
  • Derfor skal mængden af kvoter reduceres hurtigere end hidtil; flere støttekroner skal gives til at fremme teknologier med lav CO2e belastning.

Up ↑