Scope 3 udledninger

Netop som virksomheder er blevet bekendte med scope 1 & 2 udledninger af drivhusgasser, kommer scope 3 på banen, som i den grad mudrer billedet. Det bliver aldrig muligt at levere det perfekte regnskab for udledninger af drivhus med 100% præcise data, men scope 3 introducerer et helt nyt niveau af kompleksitet. Scope 3 kaldes også de indirekte udledninger, da det typisk vil være udledninger, man ikke selv er herre over – med nogle undtagelser. Virksomheder, der ønsker eller skal inkludere scope 3 udledninger i sit bæredygtighedsregnskab, skal have et større kendskab til hele sin værdikæde. En øget dialog med leverandører, distributører, medarbejdere og kunder er blevet nødvendig for at kunne leve op til de høje grønne forventninger.

Hvad er formålet med scope 3?

Den globale standard for udregninger af drivhusgasudledninger, kaldet Greenhouse Gas Emission Protocol har udarbejdet et dokument, der sætter rammerne for en fælles forståelse for, hvad der skal indgå i virksomheders opgørelse af udledninger. Med scope 1 kigger man imod hvilke udledninger, der opstår fra faciliteter ejet af virksomheden. Brændes fossile- eller biobrændstoffer forbrugt på faciliteter ejet af virksomheden har man scope 1 udledninger. Scope 2 er på sin vis også relativt simpelt. Her kigges der på de indirekte indkøbte energikilder, dvs. fjernvarme, gas, el, køling eller elektricitet. Bliver der genereret udledninger af drivhusgasser i forbindelse med produktionen af disse (på en facilitet ikke ejet af virksomheden), så har man scope 2 udledninger. Indsamlingen af data og de efterfølgende beregninger for de to første scope’s er som sagt forholdsvis simple. Det er dataindsamlingen og udregningsmodellerne for scope 3, som hurtigt bliver om-sig-gribende.

Scope 3 og det bæredygtige regnskab

Tager man sit arbejde med ESG seriøst og ønsker at følge de relevante anbefalinger, så kommer man ikke uden om scope 3. Erhvervsstyrelsen dinkluderer også scope 3 i deres anbefalede 21 nøgletal. EU har også inkluderet det i deres bæredygtige rapporteringskrav under CSRD og det forventes kun at blive endnu mere udbredt.

Upstream – aktiviteter der sker op til salg

1: Indkøbte varer og services

I kategori 1 inkluderes alle indkøbte materialer eller materielle services, som indgår i virksomhedens aktiviteter. Detaljegraden af disse udregninger afhænger af hvor specifikke datasæt, der er tilgængelige og hvor signifikant de indkøbte varer og services er ift. det samlede scope 3 regnskab.

2: Kapitalgoder

Med kapitalgoder forstås der udstyr, værktøj, maskiner, faciliteter, osv., som benyttes af virksomheden til at producere, reparere, sælge, opbevare eller levere som en del virksomhedens aktiviteter. Det forventes at virksomheder redegør for godets totale livscyklus udledning én gang i regnskabet for det år hvor købet finder sted.

3: Brændstof- og energirelaterede aktiviteter

Her bliver det lidt speget. De oplagte og største energiaktiviteter vil typisk være placeret i scope 1 & 2. Med scope 3 er det dog alle øvrige energiaktiviter, der kan findes uden for virksomhedens faciliteter. Virksomheder skal kigge på, hvordan energiforbruget ser ud i forbindelse med f.eks. opbevaring i et køle anlæg under distributionen ud til slutkunden.

4: Transport og distribution

I denne kategori er det meget tydeligt afgrænset at der er tale om al transport mellem virksomhedens leverandør (ofte kaldet tier 1) og virksomheden. Der skal altså ikke tages højde for transporten gennem hele værdikæden, fra udvinding i den ene ende af verdenen og så videre. Altså kun et led i værdikæden og ikke leverandørenes leverandører. Udregningerne skal her baseres på mængden af brændstof brugt, antal kilometer eller samlet beløb brugt på fragt.

5: Affald genereret i virksomhedens operationer

Virksomheder skal redegøre for, hvilke udledninger tredjepartsvirksomheder har i forbindelse med bortskaffelsen af affald genereret af virksomhedens aktiviteter. Drømmescenariet er at affaldshåndteringsvirksomheder selv kan levere disse data. Hvis dette ikke er muligt udregnes der et skøn baseret på mængderne af pre-definerede typer affald. Sidste udvej er en model, hvor den samlede mængde affald ganges med en pre defineret faktor for bortskaffelsen af affald.

6: Forretningsrejser

Under forretningsrejse kategorien skal virksomheden redegøre for den samlede arbejdsrelaterede transport, enten i virksomhedens egne transportmidler eller gennem en tredjepart. Altså bil, fly, skib, tog, osv, det hele lægges sammen. Dataene vurderes enten ud fra en specifik måling af, hvor meget brændstof der er brugt, hvor mange kilometer der er rejst, eller hvor mange penge der er brugt på forretningsrejser.

Er man ekstra god, inddrages hotelovernatninger også i udregningen, men dette er valgfrit.

7: Medarbejder transport

Samme princip som ovenstående, dog rettet imod medarbejderes daglige transport til og fra arbejde. Igen laves udregningen baseret på forbrugt brændstof, hvor mange kilometer, der rejses hver dag eller nationale gennemsnit.

Det er også her eventuelle udledninger i forbindelse med medarbejders fjernarbejde skal bogføres. Udregningsmodellerne for fjernarbejde er endnu ikke veludviklede, så for denne kategori accepteres grove estimater.

8: Leasede goder

Her kan der f.eks. være tale om, hvis en virksomhed har behov for at leje ekstra kontor-eller opbevaringsplads i løbet af regnskabsåret. I CO2e regnskaberne differences der hårdt i mellem, hvad der er ejet og hvad der er lejet. Derfor hører udledninger i forbindelse med leasing til i scope 3, ikke 1 eller 2.

Downstream – aktiviteter der sker efter salg

9: Transport og distribution

I kategori 9 udregnes den samlede udledning, der kan associeres med distributionen af virksomhedens produkt. I denne kategori medregnes der kun transport efter salg. Altså skal udregningen tage højde for transport fra den rapporterende virksomhed; til den indkøbende virksomhed; til distributionscentre; til forhandlere. Et lille men er dog, at hvis rapporterende virksomhed selv betaler for transport til den indkøbende virksomhed, så høre disse tal under kategori 4.

10: Forarbejdning af solgte produktioner

Her skal virksomheden kun rapportere på de forhold, som virksomheden har kendskab til. En vigtigt deltaje er her, at udledninger i denne kategori kun er signifikante, såfremt at forarbejdning er påkrævet for at slutkunden kan bruge produktet. Her menes altså ikke emballage, men opbevaring, temperering, afbrænding o.lign. Spiller produktet en betydelig rolle i den købende virksomheds process, bør der indhentes så præcise data som muligt. Er det modsatte tilfældet, bør en mere simpel udregningsmodel være nok.

11: Brug af solgte produkter

Hvis virksomhedens produkt bliver drevet af energi – så skal udledningerne rapporteres her. Bliver der udledt drivhusgasser ved brug af virksomhedens produkt – så skal udledningerne rapporteres her. Sælges der en elektrisk plæneklipper skal virksomheden have styr på, hvor meget en plæneklipper udleder i hele sin levetid og rapportere dette. Så præcist som muligt.

12: Bortskaffelse af solgte produkter

Denne kategori er lignende kategori 5. På samme måde er det her vigtigt at identificere de emissionsrelaterede aktiviteter, der opstår ved produktbortskaffelse. Hvordan blive virksomhedens produkt bortskaffet efter salg? Dette kan omfatte udledninger fra affaldsbehandling, genanvendelse, kompostering, forbrænding eller deponering af produkter.

13: Leasede goder

Her er der igen tale om en kategori, der minder om noget vi har berørt tidligere. Metodikken og udregningerne er lig kategori 8. Dog skal det her overvejes, om udledningerne er redegjort for tidligere i regnskabet – i så fald skal de ikke inkluderes her.

14: Franchises

Denne kategori er til at tage og føle på. Har den rapporterende virksomhed franchises? Er svaret nej – så kan denne kategori fjernes fra regnskabet. Hvis svaret er ja – så lægges scope 1 og 2 udledninger fra franchisen sammen og bogføres i denne kategori.
En franchise defineres populært som: En franchise er en tilladelse til at drive en forretning under et etableret brand og forretningskoncept.