CSRD – Hvad kan vi forvente af de grønne krav?

Vi har nærlæst EFRAGs udkast til de branchespecifikke CSRD-krav og må konstatere, at den grønne omstilling stadig har førertrøjen. Dette er del 2 i vores serie om indholdet af CSRD’en. Tag gerne fat i cApung hvis du har brug for yderligere information eller sparring omkring de kommende krav.

CSRD og de branchespecifikke rapporteringskrav

Del 2 ud af 4 – Environmental

Med CSRD introduceres der både generelle krav som alle virksomheder skal rapportere på, men også nye branchespecifikke krav. På baggrund af en dobbelt væsentlighedsanalyse skal virksomheder afgøre hvilke af disse, der er relevante. De generelle krav skal fra 2024 indgå i alle virksomheders ikke-finansielle regnskaber. De grønne krav, sammen med resten af de branchespecifikke krav, forventes først færdige i sommeren 2024.

ESRS E1 – Klimaforandringer

1. Det første punkt er fremlæggelsen af, hvordan virksomhedens forretningsmodel er kompatibel med Parisaftalens målsætninger om at begrænse de globale temperaturstigninger ved 1.5 grader og EU’s ambition om at blive klimaneutral i 2050. Perspektivet her skal inkludere fortidens, nutidens og fremtidens strategier.
   1. Der skal redegøres for, hvordan virksomhedens forretningsmodel påvirkes af klimaforandringer og herefter skal virksomheden redegøre for, hvordan de klarlægger miljøpåvirkning, risici og muligheder. 
2. Under punkt 2 skal virksomheden redegøre for hvilke eksisterende tiltag og strategier de har ift. tilpasningen til klimakrisen.
   1. Denne redegørelse skal dække over: afbødning af klimaforandringer; tilpasning til klimaforandringer; energieffektivitet; udrulningen af genanvendelige energikilder; mm.   
3. Under punkt 3 skal virksomheden redegøre for hvilke handlinger og ressourcer, der er sat af til klimahandling.
   1. I dette punkt skal den kortsigtede og langsigtede finansiering af disse indgå.
4. Under punkt 4 skal virksomheden fremlægge præcist hvilke målsætninger de har sat ift. reduktionen af drivhusgasser.
   1. I første ombæring er det et krav, at målene sættes efter 2030. Herefter skal målene justeres og strammes hvert femte år. 
   2. Målene skal opgøres enten i tons CO2 eller som en procentuel andel.
   3. Målene skal dække over scope 1, 2 og 3. 
5. Under punkt 5 skal virksomheden redegøre for energiproduktionen og energimix.
   1. Energimixet skal klarlægges ift. hver type fossil og hver type genanvendelig energikilde. 
6. Under punkt 6 skal virksomheden redegøre for scope 1, 2 og 3 udledning af drivhusgas, samt den totale udledning. 
7. Under punkt 7 skal virksomheden redegøre for, hvor mange tons CO2 virksomheden har reduceret eller kompenseret enten in-house eller gennem bl.a. EU CO2-kvoteordning.
8. Under punkt 8 skal virksomheden redegøre for om og hvordan de arbejder med selvbestaltede klimakompentatsion
9. Under punkt 9 skal virksomheden redegøre for de økonomiske effekter i forbindelse med en grøn omstilling og engagementet i grønne projekter. 

Ovenstående er en omskrivning af EFRAG’s arbejde til et spiseligt dansk. På nuværende tidspunkt er det ikke rimeligt at forsøge sig med en præcis gennemgang af rapporteringskravene i CSRD. Den venter vi med til juni, hvor det forventes at Europa Kommission godkender de endelige krav.

Kilder til mere information om CSRD

• cApungs rapporterings krav over de generelle rapporteringskrav: https://capung.dk/2023/05/09/csrd-er-her-endelig-men-hvad-kan-vi-forvente/
• EFRAG udkast til alle CSRD-kravene.
• Europa Kommissionens oversigt over Corporate Sustainability Reporting Directive: https://finance.ec.europa.eu/capital-markets-union-and-financial-markets/company-reporting-and-auditing/company-reporting/corporate-sustainability-reporting_en