ESG rapportering

Læs også:

hvem – hvornår og hvordan

ESG er det nye sort

Eller se vores lille film:

Vores lille guide til bæredygtighedsstrategi og ESG rapportering

ESG står for Environmental Social Governance, og i modsætning CSR, er ESG rapportering baseret på specifikke sammenlignelige parametre. Der er mere end 1000 forskellige nøgletal, virksomheden kan vælge at rapportere på, men ad hensyn til transparens anbefaler FSR, Nasdaq Copenhagen og Finansforeningen i fællesskab som minimum at rapportere på 15 udvalgte nøgletal . Dermed bliver det meget lettere for interessenter, herunder investorer og kommende medarbejdere at sammenligne virksomheder. De tager ESG-rapportering til et højere niveau, og sætter fokus på ESG-agendaen generelt. Det forventes, at flere og flere virksomheder vil lave denne form for frivillig rapportering som en del af deres årsrapport, og dermed rapportere, hvordan de bidrager til at nå verdensmålene og bliver mere bæredygtige. Læs også: ESG (CSRD) – hvornår bliver det lovkrav?

Environmental: har fokus på miljøet. Det handler om den måde virksomheden påvirker miljøet, herunder forbrug af råmaterialer, vand, energi og CO2 udledning. Hvor det giver mening, kan de suppleres af vurdering af affaldshåndtering og giftudledning og i hvilken grad denne påvirker biodiversiteten, samt vurdering af miljørisici.

Social: dækker de sociale forhold hos virksomheden. Her fokuseres på de menneskelige relationer interessenterne imellem, herunder medarbejdere, forbrugere og leverandører. Der lægges fokus på fundamentale menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder samt sikkerheds- og sundhedspolitik. Området dækker desuden produktsikkerhed, personlig data og sikkerhed på arbejdspladsen.

Governance: dækker den gode selskabsledelse. Her vurderes gennemsigtighed og åbenhed i rapportering fra ledelsen, ledelsens diversitet og løn, uafhængighed. Derudover vurderes områder som bestikkelse, korruption, evt. tvivlsomme skattekonstruktioner.

Som nævnt ovenfor kan det virke uoverskueligt, når der kan vælges mellem så mange rapporteringsområder, men her anbefaler vi, at I arbejder efter de anbefalede 15 nøgletal, og så evt. supplerer med de som I ønsker ud over disse. Det er dog væsentligt, at I allerede ved år 1, såvidt muligt, fastlægger målene, så fremdrift kan måles ved de kommende års rapporteringer.

ESG-oriented investing has experienced a meteoric rise—global sustainable investment now tops $30 trillion.

McKinsey Quarterly
Five ways that ESG creates value
November 2019 | Article

SÅDAN SKABER ESG RAPPORTERING VÆRDI:

Mckinsey udgav i november 2019 en rapport som beskrev fem måder at skabe værdi via ESG rapportering. Læs hele rapporten her.

De fem områder er:

  • Top linje vækst:
    Dette sker bl.a. på baggrund af øgede markedsmuligheder, som åbner sig pga. virksomhedens mere bæredygtige profil, herunder at flere forbrugere (op mod 70 % i følge Mckinsey) er villige til at betale mere for “grønne produkter”. Rapporteringen kan også medvirke til øget tillid til virksomheden, pga. transparens, som kan skabe nye handels- og samarbejdsmuligheder.
  • Omkostningsreduktioner:
    Disse opstår bl.a. fordi der er en betydelig sammenhæng mellem ressourceeffektivitet og økonomiske resultater. Årsagen er typisk virksomhedens øgede fokus på forbrug og målsætninger om at sænke forbrug, som medvirker til væsentlige fald i omkostninger, pga. bevidsthed og åbenhed for nye muligheder.
  • Nedsatte lovgivningsmæssige og juridiske interventioner:
    På baggrund af en god ESG rapportering kan virksomhedens eksterne værdi øges væsentligt. Det kan gøre det muligt for virksomheder at opnå større strategisk frihed og lette reguleringspres. Derved reduceres virksomhedens risiko for ugunstig regeringshandling, og kan endda i nogle tilfælde bane vej for regeringsstøtte.
  • Forøgelse af medarbejdernes produktivitet:
    En stærk ESG rapportering kan give medarbejderne en følelse af højere formål, som pga. øget motivation inspirerer dem til at yde bedre. Derudover vil det typisk være medvirkende til at tiltrække og bevare medarbejdere af høj kvalitet. Endelig ses der en direkte sammenhæng mellem medarbejdertilfredshed og et øget positivt afkast for ejere.
  • Investeringsoptimering:
    Ved at arbejde målrettet med bæredygtigomstilling, vil virksomhedens investeringer ofte ændres til mere langsigtede og økonomisk bæredygtige løsninger, som på sigt også giver større afkast. Her kan fx. være tale om investeringer i vedvarende energi, affaldsreduktion, AI, 3D print mv. Ofte undgår virksomheden strandede investeringer, der muligvis ikke betaler sig på grund af miljøproblemer på længere sigt.

En bæredygtig omstilling er en kontinuerlig proces

Vi ser arbejdet med en grøn og bæredygtig omstilling som en kontinuerlig proces. Fokus på ESG rapportering kan være det første skridt i en proces, hvor der struktureret arbejdes med identificering, målsætning, udførelse, opfølgning, evaluering og nye målsætninger. De nye målsætninger danner grundlag for en cirkulær og kontinuerlig proces med målet om at opnå mere inden for de enkelte verdensmål, eller at arbejde med flere mål.

Vil din virksomhed også være mere bæredygtig? Tag en uforpligtende kop kaffe med os – så ser vi, om der er basis for et samarbejde.

Hvilke virksomheder gælder det for? 

Anvendelsesområdet for den nye lov om bæredygtighedsrapportering (CSRD-direktivet) er:

De største danske virksomheder skal i forbindelse med deres årsrapport redegøre for virksomhedens arbejde med samfundsansvar. Reglerne følger af årsregnskabslovens § 99 a og omfatter alle store virksomheder i regnskabsklasse C og alle virksomheder i regnskabsklasse D.

Store virksomheder i regnskabsklasse C er virksomheder, som i to på hinanden følgende år overskrider to af følgende størrelser:

  • En balancesum på 156 mio. kr.
  • En nettoomsætning på 313 mio. kr.
  • Et gennemsnit antal fuldtidsbeskæftigede på 250.

Der vil desuden skulle udvikles ”separate, proportionale” krav for børsnoterede SMV’er, som gives yderligere tre år til at blive klar.

Up ↑