Hvorfor hedder vi cApung?

cApung betyder guldsmed på indonesisk. Guldsmeden står for transformation – og er en af de få skabninger, som kan flyve opad, nedad, sidelæns og baglæns. Deres liv starter under vand og de lever voksenlivet i luften. Kort sagt har de meget få begrænsninger. Derudover har de en masse andre fascinerende betydninger. Ordspillet på dansk med at “smede guld” kan vi godt lide, det er det, vi via ordentlighed og bæredygtighedsarbejdet brænder for at hjælpe vores kunder med at gøre.

Hvem er vi?

cApung består af ildsjæle med solid erfaring fra erhvervslivet. Vores kompetencer ligger primært inden for strategi, forretningsudvikling, ledelse og markedsføring suppleret med ekspertise i ESG rapportering, CO2 beregninger, CSR og FN’s 17 Verdensmål. Vi har desuden et netværk af stærke specialiserede partnere, som vi kan trække på til de enkelte opgaver. Det betyder, at vi til enhver tid kan levere de bedste kompetencer til at løse opgaverne.

Vi brænder for at skabe synergi mellem en sund bundlinje og den bæredygtige tilgang. Vi tror på, at bæredygtighed er midlet til øget konkurrenceevne. De, som ikke kom med på “digitaliseringsbølgen” i tide, sakkede bagud. Det samme vil efter alt sandsynlighed ske med dem, som ikke vælger at arbejde strategisk med bæredygtighed i tide. Forbrugerne, investorerne og potentielle medarbejdere ved godt, hvilken vej de vil, og tendensen øges konstant.

Hos cApung holder vi fingeren på pulsen

Vi uddanner os kontinuerligt. Vi ser os om i verden for at finde de gode eksempler og løsninger, og vi holder os ajour, så vi kan bidrage med de bedst mulige løsninger til gavn for både miljø, mennesker og virksomheder.   

Irene Hvid

Er stifter af cApung tilbage i 2019. Har stor erfaring i at hjælpe SMV virksomheder i gang eller videre med deres bæredygtige omstilling bl.a. v.h.a. sin store forretningsforståelse. Irene er ekspert i ESG rapportering og har flere certificeringer inden for bæredygtig virksomhedsledelse fra udenlandske universiteter funderet på en HD-A og en cand.mag. i designledelse.

Amalie Bay Jensen

Vores strukturerede blæksprutte, som hjælper med at opdatere vores web, skriver artikler og assisterer med at få vores projekter godt i mål.

Rasmus Birkbak Villadsen

Rasmus er vores stærke videnskompetence, som holder os og vores kunder ajour med de mange komplekse og foranderlige regler og love indenfor det bæredygtige felt, og omdanner dem til et letforståeligt dansk. Rasmus er specialiseret i EU og den bæredygtige dagsorden på globalt plan hentet fra bl.a. sin cand. Soc. i European Studies fra Aalborg universitet og en udstationering på EU’s kontor i Bruxells.

Thomas Alsen

Thomas Alsen er vores “tekst nørd”. Han sikrer, at det, vi i cApung kommunikerer, bliver kort, klart og korrekt.

Her kommer snart en ny kollega…